35.000 bilister har glæde af mit arbejde hver dag

Kasper,

Bygningsstruktør

Anlægsstruktør

Se mere

Bygningsstruktør

Se mere

Brolægger

Se mere

Bygningsstruktør

Vil du være med til at forme fremtidens store motorvejsprojekter? Være med til at forme de broer, der skal holde i flere generationer og sikre, at trafikken glider som den skal?

 

Hos Arkil bygger vi fremtiden og designer fremtidens infrastruktur. Vi er med til at forme fremtidens veje og broer og skaber fundamenterne. Det har 100.000 vis af mennesker i hele Danmark hver dag gavn af.

 

Som bygningsstruktørelev hos Arkil kan DU komme med på det hold, der er med til at sikre det fundament, Danmark bygger på.

 

Skoleophold for anlægs- og bygningsstruktør

Uddannelsen varer 3 1/2 år plus et grundforløb. Når du er i praktik, skal du på seks skoleophold, hvor du på det sidste laver din svendeprøve.

 

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen varer 3½ år, heraf er 50 uger skoleophold. Størstedelen af uddannelsen finder sted i den virksomhed, du indgår uddannelsesaftale med.

 

Hvad kræver uddannelsen?

Uddannelsen henvender sig til dig, der kan lide at arbejde udendørs. Du skal have lyst og evnen til at få overblik over eget og andres arbejdsområder og planlægge derefter. Du skal kunne samarbejde med andre, men i lige så høj grad kunne arbejde selvstændigt. Du skal have afsluttet folkeskolens 9. klasse.

 

Hvor i landet kan jeg tage uddannelsen?

Du kan tage grundforløbets 1.del på flere af landets erhvervsskoler. Det er ikke alle skoler, der tilbyder alle fagretninger, så det er muligt, du skal tage hovedforløbet på en anden skole. På www.blivstruktør.dk kan du se, hvilke skoler, der tilbyder hovedforløbet.

BLIV ELEV

Vi optager primært elever to gange årligt i januar og august måned. Der kan dispenseres, såfremt du har merit og det i den forbindelse er hensigtsmæssigt at starte på et ”skævt” tidspunkt.

 

Bliv elev

Kasper

Bygningsstruktør

Du skal springe ud i det – bygningsstruktøruddannelsen er også et godt springbræt til at læse videre, hvis du har lyst til det.

Mød vores bygningsstruktørelev Kasper

Hvad er det gode ved at være elev hos Arkil?

“Der er gode muligheder for at komme med i både små og store projekter. Det betyder, at du bliver udfordret meget inden for dit fag, da opgaverne varierer så meget. Det er udviklende. Samtidig er der altid nogen, man kan ringe til, hvis du har spørgsmål om alt fra ferie til praktiske ting. Det er et stort ”set-up” i Arkil i modsætning til et lille firma, hvor man tit står med bøvlet selv.”

Hvorfor valgte du uddannelsen?

“Jeg var oprindeligt i lære som tømrer, men droppede ud af min læreplads, da jeg flyttede til Jylland. Efterfølgende har jeg arbejdet mange år som butikschef. Jeg savnede at komme ud, og samtidig har jeg mange kammerater, der er bygningsstruktører. Da jeg nærmede mig 30, tænkte jeg, at det skulle være nu, hvis jeg skulle have en anden uddannelse. Det tiltalte mig at komme ud og være med til at bygge noget op. Via min fagforening kom jeg i kontakt med Arkil, som efter en prøvetid gerne ville have mig i lære som voksenelev.”

 

Hvilket spændende projekt har du været på?

“Jeg har været med til at bygge Alfred Nobels Bro i København. Det har været super at prøve at være med fra starten – at opbygge stilladser og i det hele taget at bygge noget hen over vand. Samtidig var der mange kompetencer samlet lige fra asfalt til bro & beton samt fundering.”